Historie
Grundlagt: 01-01-1980
Kunstnerisk ledelse: Elisa Kragerup
Vibeke Windeløv (01-08-2014 - 30-06-2018)
Henrik Hartmann, Peter Langdal (01-07-1992 - 30-06-2015)
Administrativ ledelse: Eva Præstiin
Leif Kingo (01-11-2014 - 30-06-2018)
Henrik Hartmann, Peter Langdal (01-07-1992 - 30-06-2015)

På Betty Nansen Teatret kan du opleve Danmarks største stjerner inden for skuespil, dramatik og scenografi. Her kan du opleve teaterkunst af høj, professionel standard, og der arbejdes konstant for at styrke mødet og relationerne mellem mennesker, holdninger og baggrunde. Bygningen på Frederiksberg Alle 57 er Københavns ældste eksisterende teaterrum. Skuespilleren Betty Nansen overtog huset i 1917 og stod for teatrets drift frem til sin død i 1943. Selvom hun ønskede, at efterkommerne fjernede hende fra facaden, valgte den senere chef, Morten Grunwald, at lade navnet lyse over indgangen til minde om en af dansk scenekunsts mest originale skikkelser. I dag ledes Betty Nansen Teatret af Elisa Kragerup og Eva Præstiin, der blandt andet viser klassiske værker på en ny måde. Teatret har en god håndfuld forestillinger pr. sæson, der løber fra september til maj måned. Betty Nansen Teatret giver dig muligheden for at blive opslugt, betaget, skræmt, inspireret og måske tænke en ekstra gang over den verden, du lever i. Edison Edison er Betty Nansen Teatrets anneksscene, en formmæssig legeplads og et eksperimentarium, hvor der er højt til loftet - fysisk såvel som kunstnerisk. Den fleksible scene og sædeopbygningen gør det muligt at lege med publikums perspektiv og præsentere skelsættende og overraskende dramatik i afvekslende rammer. Et nedlagt elværk med rå vægge, store kabeltromler og højt til loftet - bygningen stod nærmest og kaldte på nyt liv. Og imens Frederiksberg Kommunes Elforsyning rykkede ned i kælderens lagerlokaler, åbnede Edison i 1992 og med årene er Edison blevet en langlemmet teenager med sans for det vovede og mod på det vilde. Med det erfarne Betty Nansen Teatret i ryggen lever anneksscenen stadig op til sit eget mål om at kaste nyt og anderledes lys over det gamle Frederiksberg.


Tilskudsforhold
Betty Nansen Teatret modtager statslig tilskud ifølge:
Det Københavnske Teatersamarbejde (§14)

Journalnummer i Kulturstyrelsen: KBHT


Status
Producent af egne stationære produktioner
Producent af danske turneproduktioner
Producent af internationale turneproduktioner
Arrangør af egne stationære produktioner

SE PRODUKTIONER OG CO-PRODUKTIONER
Tilbage
Frederiksberg Allé 57,1820 Frederiksberg C
Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57
1820 Frederiksberg C
Scenekunstarkivet gør det lettere at finde frem til viden om teater
Du kan søge i arkivet, slå op i Gyldendals Teaterleksikon eller finde det aktuelle teater på Scenen.dk.
   
Scenen.dk
Alt det aktuelle teater i Danmark finder du på Scenen.dk. Her kan du også stille spørgsmål til Teaterbrevkassen.