Frk Julie
Beskrivelse
Det er midsommer og syrenerne blomstrer. Grevedatteren, frk. Julie, har netop brudt sin forlovelse, og nu danser og drikker hun med sin fars tjener, Jean. Det er ikke god skik for en grevedatter, men hun er ligeglad. Fra det øjeblik hun træder ind i tjenerens gemakker, starter en heftig og erotisk magtkamp.
Fr. Julie er et af de mest kendte af August Strindbergs skuespil, og det regnes for at være et af teaterhistoriens hovedværker. Strindberg blev berømt for sin udfordrende stil , og han er stadig berygtet for sit kvindesyn. Men stykket er først og fremmest stor dramatik om nattens erotiske lethed og morgenens grumme virkelighed.