En rigtig nisse
Beskrivelse
Fru Nielsen hader julen. Alle de mennesker der kommer og sviner i hendes stuer, - grannåle der drysser, stearin der drypper, gavepapir der flyder.
Man kan ikke bestille andet end at rydde op og gøre rent, - så derfor holder fru Nielsen aldrig jul.
På loftet hos fru Nielsen er der flyttet en nisse ind. - Han elsker julen.
Oscar er ikke en helt almindelig nisse, og fru Nielsen opdager hvordan julen kan være, når den holdes i selskab med en rigtig nisse.
Forestillingen indeholder alt det, vi forbinder med jul: hygge, varme, forventning, spænding, mystik, drillerier, juletræ, julepynt, risengrød, gaver og sidst, men ikke mindst : en rigtig nisse.
For børn og barnlige sjæle.