Rødt og grønt
Beskrivelse
I et borgerkrigshærget land, i den 3. verden, møder vi en gruppe ansatte ved forskellige udviklingsprojekter.
Takket være deres gode lønninger lever de i sus og dus.
Tilfældet har bragt dem sammen, og tvinger dem til at komme ud af det med hinanden, men som tiden går, begynder de at udvikle mærkelige sider af sig selv, og forhold til hinanden.
Hvordan skal de begå sig i en kultur, de ikke forstår? Og hvordan skal de hjælpe? Ved at følge reglerne, eller ved at bryde dem? Og hvordan bevarer man sig selv, når man med jævne mellemrum er nødt til at skifte land? Og optimismen, når alle ens projekter slår fejl?