Mesteren og Margarita
Af Mikhail Bulgakov
Beskrivelse
Fra Stalintidens hemmelige skrivebordsskuffer kommer et værk, kendt og elsket af millioner for dets galgenhumor, udsøgte karikaturer og magiske realisme. Mød Søren Østergaard som Djævlen i selskab med bl.a. Niels Ellegaard og Kristine Nørgaard akkompagneret af Trio Klezmer med Channe Nussbaum i spidsen. Få Fanden i hælene, når han slippes løs i Teatergaden i Mikhail Bulgakovs overflødighedshorn af en fortælling.
Mesteren og Margarita er tre fortællinger i ét: en af verdens største kærlighedshistorier, en beretning om fejhed som den største menneskelige synd samt ikke mindst en fortælling om den dag, hvor Djævlen aflagde Moskva et inspektionsbesøg.