Valkyrien
Frit efter Wagner
Beskrivelse
I fortællingen om Valkyrien forener Wagner blodets bånd og kødets lyst og belyser det forbudte – den romantiske kærlighed mellem søskende. Ved hjælp af tre syngende odenseanske familier og et amatørkor skaber ensemblet sit gesamtkunstwerk. Daniel Rylander har engageret en af teaterdanmarks mest interessante unge dramatikere til denne vanvittige opgave. Line Mørkeby griber fat i Wagners opera og skaber et nyt samtidsdrama med afsæt i den smertefulde kernehistorie om bror og søsters forelskelse. Den mytologiske historie fortalt på ny. Det bliver Wagner som du ikke troede du ville se det.