Fremtidens historie
Beskrivelse
Et sted i Europa zigzagger en kvindelig taxachauffør sig vanemæssigt igennem trafikken. Men hun mister grebet om rattet, da hun får besøg af en illegal passager, en politiker besat af overvågningskameraer og en kunstner med hang til iscenesættelse af etniske udrensninger. Har verden forvandlet sig til et grotesk grinende tivoli, og har taxaen kurs mod demokratiets afgrund?
I Fremtidens historie spørger Christian Lollike til demokratiets aktuelle tilstand og til det enkelte menneskes rolle på verdensscenen. Forestillingen indgår i det internationale projekt After the Fall, som finder sted i anledningen af 20-året for Berlinmurens fald.