Spotting
Dobbeltforestilling med og af årets udvalgte
Beskrivelse
En af Københavns Musikteaters vigtigste mærkesager er at skabe et forum, der skal være med til at synliggøre nye fagfolk med musikdramatisk baggrund og give vækstlaget mulighed for at videreudvikle sig og vokse. Forestillingen er resultatet af en længere udvælgelsesproces, hvor deltagerne har arbejdet i skæve konstellationer på tværs af faggrupper. De to mest lovende og interessante grupper er blevet inviteret til at iscenesætte deres workshopprojekt. En Spottingaften byder derfor på hele to arbejdsprojektvisninger og en lejlighed til opleve talenter in spe og nye og måske helt banebrydende musikdramatiske idéer.