Et andet sted
Forestilling om familien Danmark
Beskrivelse
En familiefortælling om de nye danskere og det moderne Danmark.
Sommeren 1968: Ayhan ankommer til Københavns Hovedbanegård. Han står af toget og prøver at orientere sig i en helt ny verden. Foråret 1986: Özlem står i køkkenet. I stuen taler hendes far Ayhan med hendes mulige fremtidige ægtemand. De ved ikke, at Özlem allerede har en kæreste. Sommeren 2009: Danyel sidder i bilen med sin morfar Ayhan. Udenfor passerer Europa forbi. Özlem ved ikke, at de er rejst – tilbage til landsbyen. Forestillingen følger en tyrkisk familie i Danmark over tre generationer og fortæller 42 års moderne Danmarkshistorie set gennem immigranternes optik.