Santa's Shadow
En nycirkus odyssé om gavegiveren vi alle kender
Beskrivelse
Forestillingen Santa's Shadow er en nycirkus juleforestilling, der går i klinch med mange af de historier, som ligger til grund for den julemand, vi i dag kender. Hvem er han? Hvor kommer han fra? Hvorfor er han her? Hvilken mystisk kraft har hans alter ego, helgenen Nikolaus, der åbenbart kan overleve alt? Hvad er det, han giver os? Og hvad kræver han til gengæld?
Glimts kontrastrige scenekunst med halsbrækkende akrobatik, poetisk luftdans og stærke visuelle bileder kombineres med et unikt scenesprog, der gør at du får den forunderlige fornemmelse at opleve Julen for allerførste gang!