Danmarkshistorien
En rejse i en musikalsk tidsmaskine
Beskrivelse
Filurens helt egen genfortælling af Danmarkshistorien.
Uvidenskabelig, upædagogisk, men til gengæld slap-stick-morsom – med en
snert af eftertanke – og meget musikalsk.
Forestillingen former sig som en række nedslag i vort lille lands lange
historie, helt fra de første indvandrere dukker op ved istidens afslutning og
frem til vores computerstyrede og digitale dagligdag anno 2010.
Både dengang, undervejs og i dag var og er den danske kultur blandet godt
op med fremmede kulturer fra alle hjørner af vores klode, de nære som de
fjerne. Dét afspejles i alt fra sprog til mad til tøj, og ja, også i musikken.
Under og over forestillingen strømmer kendte og mindre kendte toner og
sange.