Live Out Loud!
Beskrivelse
Med den multimediale koncertforestilling Live Out Loud! stiller irakiskfødte Aida Nadeem skarpt på ordet: Det kvindelige, arabiske ord. Forestillingen er en poetisk rejse gennem et både oprørsk og sanseligt univers bestående af lyd og billeder. Aida Nadeem har skabt musikken og Casper Øbro den visuelle dimension, bl.a. på baggrund af originale optagelser i Mellemøsten.
Aida Nadeem er en af Danmarks mest mærkbare kvinder inden for fusionsmusik. Hendes skoling er klassisk - men hendes musikalske hjørne beskrives bedst som Arabtronica: Traditionelle, arabiske klange møder eksperimenterende, elektroniske rytmer!