Undertiden Lever Man
Beskrivelse
Undertiden lever man er en forestilling om at stå midt i orkanens øje: At være ung og føle livet mase sig på fra alle sider med indtryk, forpligtigelser og forventninger – ikke mindst fra én selv. Og i dette kaos, skal man vælge: Skal jeg grine, græde, flygte eller bare give los?
I et næsten sort rum vælter historier, musik, lyde, angst og latter ud i hovedet på publikum.
12 højttalere, 6 subwoofere, en helvedes masse ledninger udgør scenografien, og i samspil med de to skuespillere skabes en teaterforestilling i surround sound.
Det er lyd, larm og poesi. Depression og ekstase – og en hyldest til livet!