100 historier og 1 til
En opdagelsesrejse i et skuffedarium fyldt med historier
Beskrivelse
En frodig forestilling om fantasi og hemmelighed, om glæde og sorg og om alle de mærkelige væsener, man møder, når man har sagt: Der var en gang ...
I et kæmpe skuffedarium bor 100 historier. Hver skuffe har et nummer uden på. Og når et nummer nævnes, springer den historie, der bor i skuffen, frem på scenen, og så går det løs.
Måske kommer du til at opleve historien om kartoflen, der ikke ville være kartoffel mere og bildte folk ind, at den var direktør for et mejeri. Men det er ikke sikkert. For ingen kan vide, hvilke historier der bliver spillet, den dag du er i teatret.
Forestillingen er baseret på den danske forfatter Louis Jensens sprudlende historier.