Hans ejendom
En teater-event om prostitution
Beskrivelse
”Hans ejendom” er en monolog, der kredser om prostitution. Den bliver spillet i miljøet, på gaden, i en baggård, i en opgang, i en taxa. I virkeligheden.
En mand sælger sig selv. Og er en vare. En købsting. Han er både dyr og billig. Og kan forhandles. Hans krop er hans hus, hans ejendom. Monologen undersøger grænselandet mellem kynisk begær og vital lyst. Med et blik ind til den mørke del af sjælens kringelkroge. For hurtigt viser det sig, at manden har andre hensigter.
Publikum bliver draget ind i en underverden af kulde, hvor de tvinges til at tage et moralsk ansvar, der ikke altid er så ligetil. Ikke alt er sort og hvidt – og spillet glider ud i en anden virkelighed. En gråzone.