Engel
Såret, hjertet og tankerne
Beskrivelse
Har vi alle en engel? Hvordan kan man genkende en engel, hvis denne engel måske ikke engang genkender sig selv?
Det er nogle af de spørgsmål, den tyskfødte dramatiker Anja Hilling kredser om i stykket Engel. Anja Hilling er blandt den unge, tyske generations mest spillede dramatikere, og anmeldere kårede hende i 2005 til årets ’newcomer’. Engel er rørende, menneskelig og lige så ægte og forvirrende som tilværelsen selv.
Som gennem et kaleidoskop møder vi en gruppe mennesker, hvis fællesnævner ikke blot er deres placering ved bardisken, men deres længsler, minder og spinkle forhåbninger.