Laser og pjalter
Af Teatret Fair Play, Odsherred Teater, Teatret Møllen og Svalegangen
Beskrivelse
Teatret Møllen, Teatret Fair Play, Odsherred Teater og Svalegangen kaster sig over Brechts og Weills udødelige, kulørte musical om sex, magt og kærlighed – både den ægte og uægte. En bidende satire over et dobbeltmoralsk samfund. I Laser & Pjalter er alle småforbrydere, der malker systemet.
Bertolt Brecht (1898-1956) er en af 1900-tallets vigtigste dramatikere og teaterteoretikere og er desuden en fremragende lyriker. Laser & Pjalter havde premiere i 1928 og er højdepunktet i sam¬arbejdet mellem to af det 20. århundredes største musikdramatiske begavelser; Kurt Weills melodier til Brechts tekster giver forestillingen en dobbelthed, som både er skarp og morsom.