Kat på et varmt bliktag
Af Tennessee Williams
Beskrivelse
Det er den tyranniske familiepatriark Big Daddys fødselsdag, og familien er samlet for at fejre ham. Men stemningen er ikke ligefrem løssluppen. Big Daddy er ved at dø af kræft, og det ved alle, undtagen han selv.
Yndlingssønnen Brick er ved at drikke sig ihjel, og hans barnløse ægteskab med den temperamentsfulde Maggie – katten - hænger i en tynd tråd. Den ældste søn Cooper og hans højgravide hustru Mae er i gang med den helt store charmeoffensiv og sværmer som fluer om millionarven. Med sig har de deres fem børn, der er sat i verden for at vinde Big Daddys sympati.
Luften er ladet med hykleri, grådighed og angst. Angst for at konfronteres med sit eget selvbedrag. Intenst familiedrama.