Den eneste ene - The Musical
Efter Susanne Biers film
Beskrivelse
Musicalversionen af filmen Den eneste ene har det hele: Skøn musik, kærlighed og komik.
Vi møder kosmetologen Sus, som er nervøs for at blive tyk, grim og forladt, hvis hun bliver gravid med sin italienske mand Sonny. Hendes bange anelser viser sig at holde stik, da hun bliver gravid og opdager, at Sonny er utro. Samtidig møder hun håndværkeren Niller. Niller er gift med Lizzie. De kan ikke få børn på grund af Nillers dårlige sædkvalitet, og de glæder sig til at adoptere pigen Mgala. Alting udvikler sig helt anderledes, end nogen af dem havde forestillet sig: Lizzie bliver kørt over på vej hen i kiosken efter mælk, Niller og Sus forelsker sig og pludselig vil Sonny have Sus tilbage.