Turandot
Puccini
Beskrivelse
For at vinde den iskolde, kinesiske prinsesses hjerte skal hendes tilbedere besvare tre gåder. Indtil nu har ingen formået at løse gåderne og er alle blevet halshugget. Men pludselig dukker en mystisk prins op, hvis navn ingen kender. Mikael Melbye har skabt den smukke opsætning, der blev en kæmpesucces ved premieren. Iréne Theorin, hvis karriere på verdens betydeligste, internationale scener har taget fart i de senere år, synger sit imponerende glansparti som prinsessen, der må overgive sig til kærligheden. Turandot dirigeres af den finske stjernedirigent Jukka-Pekka Saraste.
Forestillingen synges på italiensk med danske overtekster