The Experiment
Gæstespil af Jo Strømgren Kompani
Beskrivelse
Forestillingen udspiller sig i et laboratorium et sted i Rusland. Fire patriotiske kvinder har meldt sig frivilligt til et hemmeligt eksperiment. Selv om laboratoriet er varmt og hyggeligt og til tider fyldt med rar musik vokser der en fornemmelse frem: Der må være noget galt. Faktisk må der være noget, som er gået frygteligt og fuldkommen galt.
Instruktøren Jo Strømgren har gennem de seneste år spillet sig op i den internationale superliga inden for fysisk baseret teater. Hans forestillinger produceres i Norge og turnerer over hele verden. Det er lykkedes Mungo Park, i samarbejde med Archauz, at kunne præsentere Jo Strømgrens nye forestilling for det danske publikum.