Krigskonfekt
En humoristisk og alvorlig teaterfortælling for unge og voksne om krig, flugt og et helt nyt liv i Danmark
Beskrivelse
Et moderne og musikalsk eventyr om teenageren Samir fra Bosnien, der fra den ene dag til den anden oplever, at krigen bryder ud, og intet er som før. Hans bedste ven bliver hans fjende, basketball-banen omdannes til skydebane, og hans muslimske navn er et spørgsmål om liv eller død. Samir må flygte og ankommer alene til Danmark som 17-årig. Her møder han bl.a. den kærlighedshungrende besøgsven Hanne og altmuligmanden Kalle Kansas med et hjerte så stort, at det kan rumme en flygtningeskæbne.
”Krigskonfekt er en emotionel rutsjebanetur og et rørende eventyr om en ung mands rejse mod livet i en verden, der er vendt på hovedet af en krig, som ingen forstår." - Daniel Rylander, instruktør