Et ensomt øre

Et ensomt øre hvirvlede hid og did sammen med skovens visne blade, men det var tungere og mere klodset. Altid kom det sidst i vindens tagfat. En smuk efterårsdag hændte der noget som fik øret til at blafre af glæde. Vinden løftede det, hvirvlede det rundt, og lod det falde ned ved siden af et andet ensomt øre. Nu var de to…….
Sådan begynder historien: ”Et ensomt øre”. En enkel forestilling spillet med krop, dukker og dukkedele i en åben dukkeføring og med løbende dialog med publikum. Hans Nørregaard spillede forestillingen i 1996-1998. På mange opfordringer spiller vi den igen. Nu for anden gang med Finn Rye i hovedrollen.