En Skærsommernatsdrøm
Frit efter William Shakespeare
Beskrivelse
Vi fremtryller forelskede teenagere, der ikke kan få hinanden, ambitiøse håndværkere ,der øver et tragisk teaterstykke, og ikke mindst fremmanes skovens hertug og hertuginde, der kæmper om forældreretten over den indiske prins.
Gennem Puks magiske blomster bliver de unge forelsket i de forkerte, hertuginden forelsket i et æsel, og det samme æsel en forvandlet skuespiller fra håndværkernes teatertrup, som nu er dybt savnet inden premieren. Hvordan skal det ende, og hvem bryder sig i det hele taget om, hvad den indiske prins synes?
Vi lover en fantasifuld leg,
med magi og børnestreg
Hvor alvor og skæmt,
kommer til dem, der venter spændt
Originaltitel: A Midsummer Night's Dream