Juleferie i Nøddebo Præstegård
En gal vaudeville af Line Knutzon
Beskrivelse
Der bliver vendt op og ned på traditionerne i Line Knutzons sprøde gendigtning af Scharlings klassiker om Nøddebo Præstegård. Lars Knutzon styrer løjerne i denne juleklassiker for hele familien, der får premiere i Frilandsmuseet´s dugfriske teatersal og i naturtro omgivelser. ”Juleferie i Nøddebo Præstegård” rykker senere ind på Nationalmuseet. De kendte og elskede figurer bliver kastet ud i halsbrækkende komiske konfrontationer med tilværelsens groteske mærkværdigheder, som måske er tættere på virkeligheden end den snehvide julekort-idyl. 18. nov.- 11. dec. Frilandsmuseet - 13. - 30 dec. Nationalmuseet