Fra Mig til Dig
Poetisk teater - et indspark i integrationsdebatten i børnehøjde
Beskrivelse
Om at være lille og flyve med drager. Om at leve i et land, hvor dagen er fyldt med musik, sang og historiefortælling. Og om at skulle forlade dette smukke land og rejse til et fremmed sted, hvor alting er anderledes. Om at savne sine venner og sin bedstemor.
Drengen Omar lever lykkeligt med sin familie i et land langt herfra. Men en dag må han pakke sin kuffert og rejse med sin familie til et fremmed land. Her er alt meget anderledes, og det er ikke nemt at få nye venner, indtil en dag der er fest og drageflyvning.
Forestillingen er særdels velegnet som en del af integrations- og inklusionsundervisningen i førskolen. Idemateriale til opfølging af forestillingen kan rekvireres.