La Tempesta
Waves Festival 2011
Beskrivelse
Waves 2011 (20.-27. august) er en biennal festival i Vordingborg med udsøgt indendørs og udendørs internationalt teater, dans og performance, seminar, artist talks, workshops m.m.
Oplev bl.a. Anagoors prisvindende forestilling Tempesta, baseret på Giorgiones renæssancemaleri af samme navn. Giorgiones skildring af lys og vejrforhold er uovertruffen. Han brød med de traditionelle genrer og var den første, der malede landskabsbilleder med figurer. La Tempesta forestiller en soldat og en kvinde på hver sin side af en å midt i ruinerne af en by og med en truende storm i baggrunden. Ved udforskningen af Giorgiones symbolunivers forbinder Anagoor fortid og nutid, imaginært og konkret.