I Salomons land
CaféTeatret og Babel ART i samproduktion
Beskrivelse
En mand i begyndelsen af 40'erne ønsker sig brændende et barn. Så meget at hans kæreste begynder at tvivle på, om han egentlig vil hende. "Og hvad nu hvis jeg ikke kan få børn? Har du tænkt på det?" spørger hun. Han tøver. Men kvinden er allerede gravid.
Under graviditeten vokser ikke kun barnet, men også tvivlen på den andens kærlighed. I angsten for at miste det, de begge allermest ønsker sig, begynder en magtkamp. En kamp hvor magten er ulige fordelt.
Følg med når Tom Jensen, Louise Mieritz og Maria Stenz lader følelser og lovgivning spille ud mod hinanden i det på en gang groteske, morsomme og hudløse drama. Stykket indbragte Emmanuel Limal den franske Yves Heurté pris i 2009.