Marguerite - en pige med pep!
- Reumert vinder 2011- Årets kvindelige hovedrolle
Beskrivelse
Er et kalejdoskopisk portræt af skuespillerinden og mennesket Marguerite Viby.
Forestillingen former sig som en musikalsk, humorfyldt og dramatisk dialog på tværs af tid, imellem Marguerite Viby og skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum.
Gennem Marguerite Vibys mange kendte og ukendte sange og monologer, gennem to kvinders refleksioner over kærlighed, politik, religion og arbejde, giver forestillingen et billede på den drivkraft, der lå bag de mange energifyldte og originale præstationer, som Marguerite Viby glædede sit publikum med gennem flere årtier.