The Tiger Lillies perform Hamlet
Grammy-nomineret kultband i kongeligt dødsteater
Beskrivelse
Teatret emmer af gotisk markedspladsstemning, når Martyn Jacques og hans kultband The Tiger Lillies ruller fortællingen om Hamlet ud. Shakespeares tekst er rundbarberet og skåret i et helt nyt format, mens historien, intrigerne, kærligheden og hævnen bibeholdes. Det er musikalsk billedteater af højeste klasse med et fascinerende band, nycirkus, kæmpedukker og videoprojektioner.
The Tiger Lillies startede med at synge om livet blandt ludere, lommetyve og alfonser i Londons Soho. Siden vandt de en pris for opsætningen Shockheaded Peter og blev i 2003 nomineret til en Grammy. Nu gæster de Danmark for at fortælle historien om den martrede prins Hamlet.