Halmhatten og Filttøflen
Børneopera
Beskrivelse
Hvad er det Halmhatten og Filttøflen hører far og mor snakke om, når de ikke tror, nogen lytter?
Og hvad er det, der vokser i mors mave? Er det en bil? En hund? En kat?
Søstrenes fantasi har ingen grænser – men snart forstår de, at det er en baby. Det er både spændende og uhyggeligt at skulle være storesøster.
Ikke mindst for Filttøflen, som har været familiens baby indtil nu. Måske bliver hun nu til overs, og så kan hun jo ligeså godt løbe hjemmefra med det samme!
Operaen baserer sig på en populær, finsk børnebogsserie om de to piger Halmhatten og Filttøflen af Tiina og Sinikka Nopola.