Brødrene Løvehjerte
Astrid Lindgrens elskede historie
Beskrivelse
Hvis man ingenting tør, så er man ikke noget menneske - bare en lille lort. Tvebak er ti år, syg, og skal snart dø. Så hans storebror Jonathan fortæller ham om det fjerne land Nangijala, et paradis bag stjernerne, hvor eventyret lever – og hvor man kommer hen, når man dør. I Nangijala er Tvebak sund og rask og kan hjælpe sin modige bror med at befri Kirsebærdalen og Vildrosedalen fra den onde Tjengil og hans frygtindgydende drage Katla. De to brødre kommer på en lang rejse, hvor de afslører forrædere, befrier oprørsledere og står ansigt til ansigt med en ildsprudlende drage. Men de møder også modige og kærlige mennesker, der er villige til at ofre alt for friheden.