Abekongen
Årets familieforestilling
Beskrivelse
Mungo Park Kolding er stolte af for første gang at kunne præsentere den legendariske historie om Abekongen for et dansk teaterpublikum. Baseret på et klassisk kinesisk eventyr er historien om munken og den frække, impulsive abe kendt verden over fra tegneserier, tv og film og fuld af humor, visdom og magi for både børn og voksne.
Abekongen fortæller myten om en lille abe med magiske kræfter, der rejser til Indien sammen med den gamle munk, et svin og et æsel for at hente de buddhistiske skrifter. På rejsen jages de af monstre, slås med plageånder og kæmper mod utallige prøvelser, mens et svimlende eventyr udfolder sig for øjnene af dem og publikum, som forandrer dem for altid.