Den sultne larve - Aldrigmæt
Beskrivelse
Kom med mig og se … hvad vil der ske? Trygt inde i en piges hemmelige hule inviteres publikum med på en rejse fra mandag til søndag, fra lillebitte til kæmpestor.
Mandag morgens morgensol, umm mums … morgenmad! Måske marmelade? Et æble! Larven siger hej, tirsdag kikker den på mig, onsdag deler vi en blomme, torsdag sidder den i min lomme, fredag er den væk – er den gnaven? Lørdag har den ondt i maven. Søndag sker der magi - min larve slippes fri. Tager den af sted? Og tager den mon mig med?
Eric Carles bog om en larves forvandling til sommerfugl, er perfekt til de små – en skøn enkelt historie med varme farver og poetisk dybde.
Co-produktion med Teatret st. tv