Love and Money
Et moderne skæbnedrama af Dennis Kelly
Beskrivelse
Er du mest værd død eller levende?
Alt handler om kærlighed og penge. Det gjorde det også for det unge par David og Jess, som engang elskede hinanden så uendeligt højt. Men Jess er shopaholic, og en voksende gældsbyrde tynger kærligheden. Hun forsøger at begå selvmord. David finder hende halvdød. Forblændet af tanken om, at hvis hun er død, kan han få råd til en ny bil, afslutter han hendes liv.
Love and Money er som et knust spejl, der er limet sammen igen. Fra historiens slutning hvirvles vi baglæns gennem forbrugersamfundets skyggesider. I en mosaik af små scener lægges brikkerne til David og Jess' deroute.
Love and Money stiller skarpt på kærlighed og kolde kontanter.