Et hul i Maleriet
En kunsthistorisk rejse i billedkunstens verden
Beskrivelse
I malerindens atelier står en masse malerier, fyldt med former , farver og figurer. Nogle malerier er flere hundrede år gamle, andre er næsten lige malet.
En dag skal malerinden male et portræt af den lille pige. Men pigen synes, tiden går alt for langsomt. Malerinden tager hende derfor med på en rejse ind i billederne og om på den anden side. Her oplever pigen en verden fyldt med farverige, visuelle og musikalske historier.
Og før pigen ved af det, er tiden pludselig fløjet af sted, og portrættet er færdigt.
En kunsthistorisk poetisk rejse for de mindste inspireret af bl.a. Botticelli, Velazquez, Vilhelm Kyhn, Van Gogh , Degas, Magritte og Miro.