Hvid stolthed
Hvem bærer skylden?
Beskrivelse
Vi følger tre mennesker i deres forberedelser til den fodboldkamp, der kan afgøre mesterskabet og sende guldet til Aarhus: En ældre mand, fodbold- og AGF-fan, der omsider har fået lov til at få sit barnebarn med. En ung kvinde, der absolut ikke interesserer sig for fodbold. Og en ung mand, der har lagt sin sjæl og identitet
i spillernes og klubbens hænder.
Et par timer efter kampen sidder de alle til forhør. I forlængelse af kampen er der opstået voldsomme optøjer, hvor noget katastrofalt har fundet sted. De tre personer har hver deres forklaring på, hvad der er sket og alle anklager hinanden. Men hvem bærer skylden? Og kan man overhovedet tale om skyld, hvis tragedien var uundgåelig?