Juleshow 2011
Schwanzen Sänger Knaben
Beskrivelse
Traditionen tro opfører SCHWANZEN SÄNGER KNABEN igen i år julekoncert på Mungo Park. De fire sangglade juleengle synger en buket af velkendte julesange, iblandet historier om liderlige julemænd og juleorgier på slottet. Det hele er iført frække nisse- og englekostumer og løse håndled og tilsat skønne firstemmige juleklange med en duft af rødkål og flæskesteg.
Schwanzen Sänger Knaben synger skøn a capella sang, piftet op med lir og lummerlige løjer. Tag familien, vennerne eller kæresten i hånden og nyd to timers vanvittig og forrygende underholdning. En enestående chance for at komme i julestemning!