Al tid i verden
Beskrivelse
Tredje forestilling i Meridiano Teatrets billedmagiske og stileksperimenterende dukketeater trilogi om skabelsen, døden og livet.
I morgen fylder Victoria 100 år.
Hun er stået tidligt op for at skrive en liste over alt det hun skal nå inden den store dag.
Det er en lang liste.
Victoria elsker livet! Hun forstår at man må holde sig nysgerrig og ajour, hvis man vil holde sig ung. De mere almindelige og lidt kedelige sider af livet lægger hun helst til side, hvis hun kan. For som hun siger, har hun jo al tid i verden til at tage sig af dem.
En forestilling om at bruge livet, om at give, begejstres og forundres, om at få det allerbedste ud af hvert øjeblik.