H & G
En forunderlig rejse gennem Grimms eventyr om Hans og Grete
Beskrivelse
Teaterinstallation - Labyrint
h.g. er en forunderlig rejse gennem Grimms eventyr om Hans og Grete.
En installation i 9 rum, en prolog og en epilog.
Med en IPod og en lommelygte begiver du dig ud på en sansemættet rejse. En tryg og dejlig stemme hjælper dig med at finde vej gennem en eventyrlabyrint. Ni rum skal du igennem - før du helt forstår, hvordan det føltes, hvordan det lød og hvordan der så ud, da Hans og Grete blev sendt alene ud i skoven, fór vild i mørket om natten, lod sig lokke af et duftende, dejligt pandekagehus, blev taget til fange af en ond heks og endelig fandt modet til at kæmpe for at slippe fri og komme hjem.