BCNU (be seeing you)
Et moderne eventyr i en verden hvor Google er Gud
Beskrivelse
Udtaget til Festival for ny europæisk dramatik i Wiesbaden, Tyskland...
I det store tomme hus bor Pigen hos Faren. Da Pigen møder en fremmed Mand på nettet, der lover hende guld og grønne skove, løber hun hjemmefra og ud i verden for at finde lykken. Men hvor langt vil hun gå for at få de gaver, som Manden på nettet tilbyder hende? Vil hun nogensinde kunne købe sin Bedste Veninde tilbage igen? Og hvem er den underlige Dreng fra skoven, der bliver ved med at besvime, hver gang hun rører ved ham? Før Pigen ved af det, er hun viklet ind i et net af rygter og løgne, hvor alt har en pris.
BCNU er et anmelderrost drama om jagten på kærlighed, nærhed og accept i en digital tidsalder.