Two Old Guys and a Relatively Young Man

Filosoffen Heidegger reflekterer over spørgsmålet ”at være”. I sin analyse bruger han termen ”Dasein” (eksistens) for at definere os mennesker, uafhængig af køn, som adskilt fra andre levende væsener og som unikke temporale individer. Herfra belyser forestillingen tre tilgange til konceptet tid: tid i relation til historie (mennesket og hukommelse), tid i relation til rummet (mennesket og dans) og tid i relation til det midlertidige (udefinerbart). Publikum bliver bedt om at se på de optrædende, ikke kun som en del af menneskeligheden, men som individer der lever og eksisterer i en specifik tid, i et specifikt rum. Et rum, hvor de er tilfældige, foranderlige, sårbare og bærere af historien.