En tjener for to
Linda P og Iben Hjejle i højtbelagt humørstykke
Beskrivelse
Linda P og Iben Hjejle indtager scenen som nyt komisk makkerpar i Peter Langdals genoplivning af klassikeren EN TJENER FOR TO, der vender vrangen ud på krise-Danmark og giver baghjul til depressionen med slapstick og spas for fuld udblæsning.
Denne omgang kulørte løjer er en hyldest til morskabsteatrets stolte ånd og et friskt bud på klassisk farce med alle de velkendte fysiske gags, platte jokes og lavpandede spilopper. Det handler om at le, og grine det skal vi - for findes der bedre anledning til uforpligtende morskab, end når krisen kradser, og det går ad helvede til?
Originaltitel: One Man - Two Guv'nors