Af Mandens Ribben?
To enaktere om moderne kvinder
Beskrivelse
Gud skabte kvinden af mandens ribben? Ja, helt sikkert - og så begyndte hendes problemer for alvor
Prøv bare at tjekke overskrifterne i damebladene: Se godt ud. Følg moden. Få en karriere. Få flad mave. Få børn. Vær den perfekte mor. Få tid til børn og arbejde. Bevar gnisten i parforholdet. Tænk på miljøet. Vær den perfekte værtinde. Læs disse 100 bøger, før du dør. Hav en mening om alt. Vær altid tilgængelig på facebook, mail og telefon. Forpustet?
Odense Teater har stillet to unge, kvindelige dramatikere opgaven: “Hvad er den moderne kvindes skæbne og udfordringer?” Kom og se deres svar!