Der var engang en... Virkelighed
Beskrivelse
Er der en Ulv med i Mary Poppins?
Er Rødhættes bedstemor træt, fordi hun har været på kursus?
Har Christiane lagt stemme til Shrek i virkeligheden?
Er Virkeligheden i virkeligheden hvad VI gør den til?
Det kan være svært at blive enige. Og det kan være svært at se tingene fra de andres synspunkt. Og det kan være rigtigt svært at kaste sig ud i noget nyt, man ikke ved, hvad er!
Sarah, Christiane og Anne skal lave teater. Men de er ikke enige om, hvad slags teater, det skal være. Kan de mon finde ud af noget sammen, når der nu ikke kommer nogen og bestemmer.
Filosoffen Ludwig Wittgensteins teorier om virkelighedsopfattelse har været inspiration til forestillingen.