Når døden banker på
Hvad mon der sker når nogen dør?
Beskrivelse
Anden har i længere tid haft en underlig fornemmelse. En dag møder hun døden.Hun bliver bange- men så synes hun alligevel, at han ser meget sød ud.
Kan man blive venner med døden?
Forestillingen er en fri fortolkning af Wolf Erlbruch’s bog ”And, døden og tulipanen”. To performere og en musiker begiver sig ud på en scenisk rejse, for at forstå det uforståelig. Hvad sker der når man dør? Hvordan føles det at miste? Og hvorfor går de fleste rundt og frygter døden, når det er livet der bringer forkølelser, ræve og den slags? Med levende musik, animationer og performancepoesi bevæger forestillingen sig rundt om et forunderligt venskab og de spørgsmål vi alle tumler med om livet og om døden.