Traces
Champions League inden for Nycirkus
Beskrivelse
Traces er Champions League inden for nycirkusforestillinger. Den har henrykket publikum og anmeldere verden over og er på Time Magazines Top 10 over bedste forestillinger i 2011. Entusiaster kalder forestillingen en milepæl. Nu kommer Les 7 doigts de la main - det canadiske nycirkus kompagni som også stod bag succesen La Vie - tilbage til Republique med en ny oplevelse af de helt sjældne.
7 mennesker står som i en storby-katastrofefilm og skal se døden i øjnene - om lidt. Men for at sætte et sidste spor i verden bringer de alle deres skæbnehistorier i spil gennem højrisikofyldt, pulspumpende akrobatik og finurlig, ekvilibristisk leg.
Originaltitel: TRACES