Skammerens datter
Beskrivelse
Oplev Lene Kaaberbøls fængslende fantasyhistorie om skam, mod og kærlighed. For første gang nogensinde sætter Skammerens Datter de allerstørste følelser fri i en stor, dramatisk musikforestilling.
Skammerens Datter forvandler Østre Gasværk Teaters kæmpe scenerum. Rejs med på Dinas færd fra Lindehuset i Birkene gennem skovene til Dunarks slimede dragegrotter, til alkymistens lune værksted og det truende folkemylder ved skafottet. Undslipper Dina dragens kløer?
Skammerens Datter er gys og fryd, drageblod og nordiske ur-toner – en magisk musikteateroplevelse.
Tag med fantasien, drager og ravne på et eventyrligt ridt over bjerge, kløfter og vindebroer - og overvind de ondeste kræfter!