Robin in the Hood
Det store reggae finanskriseshow!
Beskrivelse
Du har set den som tegnefilm, actiondrama og top-homo musical. Nu kommer den som reggae-dunkende, satire-gøglende, stand-up-revsende finanskriseshow!
Oplev Nørrebro Teaters nyskrevne comedy-version af den legendariske folkehistorie om retfærdighedens forkæmper: Robin Hood. Her er Sherwood-skoven ombetrukket til en dampende storbyjungle, hvor pengespekulanter og rødvinsbaroner er på evig jagt efter den næste saftige bankpakke.
Velkommen til et lystigt og overdådigt show for alle aldre, hvor bugnende pengesække skifter hænder hurtigere end du kan nå at stave til "flexlån".