Slut
Et livstykke af en forestilling om alder
Beskrivelse
Kirsten Peüliche, Claus Bue, Maria Stenz, Finn Nielsen og Jannie Faurschou er fortroppen, der sammen med den Reumert-belønnede instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger og fortæller, hvad det vil sige at blive og være gammel i vores tid. „Forhåbentlig kan man mærke en tyngde i forestillingen, men det er altså ikke døden, det hele handler om. Vi vil lave et stykke, der handler om moderne menneskers måde at gå ind i et afsluttende kapitel på, med et glimt i øjet“, siger dramatiker og instruktør Kamilla Wargo Brekling som også er kvinden bag forestillingerne Undskyld og senest PIS, der turnerede landet rundt i 2008.